Hundens naturlige behov for næringsstoffer

HUNDENS NATURLIGE BEHOV FOR NÆRINGSSTOFFER

Fra naturens side er hunden, som sin forfader ulven, et rovdyr - jæger og kødæder. Den er fysiologisk tilpaaset en kost, som består af animalsk fedt, protein og lidt eller ingen kylhydrat.

Hundens fordøjelsessystem har i lighed med andre kødædere typiske træk, som er beregnet på dens naturlige kost:

• fordøjelsessystemet er enkelt, kort og tilpasset fordøjelsen af energirig mad
• (de fleste) hunde har et tandsæt, der kan skære store lunser kød og knuse ben. De har store hjørnetænder og  spidse kindtænder.
• hunden har ikke amylase i spyttet, og kan derfor ikke nedbryde kulhudrater. Amylase nedbryder kulhydrater til mindre molokyler. Dyr som er tilpasset vegetarisk kost har amylase i spyttet, så nedbrydningen af kulhydrater kan starte tidligt.
• hundens mave kan udvide sig og rumme store måltider. Et rovdyr må spise mest muligt, når byttet er nedlagt, da der kan gå lang tid mellem de gode måltider.
• absorption af næringsstoffer gennem tarmvæggen sker i tyndtarmen.
• tyktarmen er kort og har ringe grad af fermenteringsaktivitet. Mikrofloraen i tyktarmen vil forsyne sig med de næringsstoffer som er i overskud, men nedbrydningsgraden af fiber er lav.
• hunden udnytter fedt som energikilde særdeles godt og er tilpasset en proteinrig kost.

Alligevel er meget tørfoder på markedet i dag baseret på korn og er meget rig på kulhydrat, både i form af stivelse og fiber (majs, kartofler, ris, o.l.)

Tørfoder indeholder for det meste moderate mængder af fedt, og både vegetabilske og animalske proteingkilder benyttes.

RIGTIG PROTEIN - SOLIDE BYGGEKLODSER

Dyrs celler ligner hinanden og har en anden sammensætning end planteceller. Protein fra dyreriget har dermed en aminosyre-sammensætning, som er mere lig den, hunden har brug for.

Hunden kan omdanne mange amniosyrer, men ikke alle, og er defor afhængig af, at de findes i kosten - de såkaldte essentielle aminosyrer.

Dette er kroppens byggeklodser og indgår bl.a. i hud, hård, muskler, organer, hormoner, enzymer og blod. 

Et planteprotein, som har for lidt af de essentielle aminosyrer, er en ubrugelig og unødvendig byggeklods

 

FEDT ER GODT

En normalvægtig hund har 50 gange flere kalorier lagret på kroppen som fedt end som kulhydrater - og fedt er derfor en overlegen brændstofkilde.

For den aktive hunde er fedt altafgørende for en top ydelse (arbejdshunde, jagthunde, slædehunde)

Men hvad med den rolige hund?

Fedt indeholder flere kalorier end kuldydrat. Kulhydrat lagres som fedt, hvis det ikke forbrændes. Dennes omdannelse sker i leveren.

En stivelsesholdig kost (kartofler, majs, ris, etc.) giver mere ustabilt blodsukkerniveau og lavere mæthedsfølelse.

VAND

Vand repræsenterer ca. 70% af legememassen, og 99% af alle molekyler i kroppen er vandmolekyler

Vand kan optage eller afgive store mængder energi uden særlig ændring i dets temperatur. Det har en stabiliserende effekt på legemestemperaturen.

Vand spiller en vigtig rolle i de fleste kemiske reaktioner, der sker i kroppen. Væsker både inde i og udenfor cellerne er vandige opløsninger, der indeholder et stort antalt forskellige substanser. 

Vand optages passivt i tarmen ved osmose.

(Osmose er populært sagt en proces hvor vandopløseligt stof formår at tiltrække mere vand).

 

KULHYDRATER

Kulhydrater består af kulstof, brint og ilt molekyler. De opdeles i:

• monosakkarider (f.eks. glukose, fruktose)
• disakkarider (f.eks. laktose, sukroser (sukker))
• polysakkarider (f.eks. stivelse, cellulose, glycogen)

Mange mikroorganismer og svampe kan nedbryde cellulose til glukose og dermed direkte udnytte cellulose til næring.

Multicellulære dyr producerer ikke enzymer, der kan nedbryde cellulose. Dog kan mange dyr udnytte disse polysakkarider via mikroorganismer, der hydroliserer cellulose i tarmkanalen.

Monosakkarider og disakkarider optages i tyndtarmen.

Hunde har ikke behov for at få tilført kulhydrat.

LIPIDER

Lipider opdeles i:

• triglycerider
• phospholipider
• sterioder

Triglycerider er gruppen af substanser, der normalt kaldes FEDT. Den består af glycerol og 3 fede syrer

En mættet fed syre har kun enkeltbindinger mellem kulstofatomerne og kan ikke binde flere hydrogen-atomer til kulstofskelettet.

Umættede fedtsyrer har en eller flere dobbeltbindinger.

Mættede fedtsyrer dominerer i triglycerider fra pattedyr og fugle. Dette fedt har et højt smeltepunkt og er normalt fast ved stuetemperatur, men flydende ved kropstemperatur.

Polyumættede fedtsyrer dominerer i triglycerider fra planter. Plantefedt (olie) er normalt flydende ved stuetemperatur. Det samme gælder for det meste fedt fra fisk.

Polyumættede fedtsyrer lagres i fedtceller og deponeres som fedtvæv under huden og omkring de indre organer.

Phospholipider - 2 fede syrer og en fosfat gruppe er bundet til glycerol, molekylet er hydrofilt (vandoptageligt) i den ene ende og hydrofobt (fedtoptageligt) i den anden.

De udgør den største lipid komponent i cellemembranen.

Her danner phospholipiderne et dobbeltlag med den polære, hydrofile del mod de vandige påløsninger på hver side af membranen.

Den hydrofobe del danner midten i membranen.

Steroider har et kulstofskelet, der danner 4 sammenhængende ringe. De har få polære bindinger og er derfor dårligt opløseligt i vand.

Der findes mange forskellige sterioder med mange biologiske funktioner.

Kolesterol er en vigtig komponent i cellemembranen og er vigtig for syntesen af de fleste andre steroider.

Mange hormoner er steroider, og de kan fungere som signalmolekyler i kroppen.

 

OPTAGELSE AF NÆRINGSSTOFFER

Den absorptive fase: kroppen får energi fra oxidering af næringsstoffer, der kommer ind i blodet fra tarmen

• aminosyrer, monosakkarider (kulhydrater) og triglycerider (fedt) fra tarmen fordeles til de forskellige væv
• hos kødædere og omnivorer absorberes kulhydrater primært i form af glucose, og hos alle pattedyr optages protein i form af aminosyrer
• glucose og amonisyrer transporteres fra tarmlumen til kapilærerne i tarmen, via vena porta til kapilærerne i leveren. Leveren har mulighed for at justere koncentrationen af de forskellige næringsstoffer i blodet før blodet når den systemiske cirkulation.
• lipider transporteres fra tarmen via lymfen, som udtømmes i en stor vene i den forreste del af brysthulen tæt ved hjertet. Lungekapilærerne er det første kapilær netværk lipider fra føden passerer. Leveren har derfor ikke mulighed for at behandle absorberet fedt, før det er fordelt i hele kroppen.
• i denne fase udnyttes glukose som energi og lagres som glucogen i leveren. Skeletmuskulaturceller omdannes til triglycerider i leveren for efterfølgende at blive lagret i fedtvæv. Glukose optages også af fedtvævsceller, hvor det bruges til triglycerid syntese.

Den postabsorptive fase: næringsstoffer mobiliseres fra kroppens energilagre

• i denne fase tilføres ikke næringsstoffer til optagelse i tarmen. Der sker en mobilisering af næringsstoffer fra kroppens energilagre
• glucose-koncentrationen i plasma holdes relativ konstant p.g.a.

1. mobilisering af glycogen fra leverens lagre
2. syntese af glucose fra ikke-kulhydrat kilder (gluconeogenese)
3. udnyttelse af lipider som energikilde