Må min hund spise æg?
Der er en del myter og misforståelser omkring det at fodre hunden med rå æg:
- For højt kolesterol
- Risiko for salmonella
- Risiko for biotin-mangel
Æg er en billig og sikker kilde til rå mad til din hund. Og de er en af de mest komplette og nærende tilskud, du kan vælge.
Æg er en god foderkilde
Æg er en af de mest komplette kilder til aminosyrer – som er proteinets byggesten. Æg giver næringsstoffer, vitaminer og mineraler
• A-vitamin
• Riboflavin
• Folat
• Vitamin B12
• Jern
• Selen
•Fedtsyrer
Æggehvider indeholder enzym-inhibitorer
En af grundene til, at folk bekymrer sig om fodring af æg, skyldes æggehviderne. Æggehvider indeholder enzym-inhibitorer, som kan forstyrre fordøjelsen, især hos meget unge og gamle dyr.
Rå æg skal ikke være bærebjælken i din hunds diæt. Hvis du fodrer en velafbalanceret frisk diæt, vil du ikke udsætte hunden for nogen skade.
Det er ok at fodre flere æg om ugen til en sund voksen hund. Du kan starte med at fodre din hund med bare et æg. Hvis du ikke ser tegn på forstyrrelse i fordøjelse/afføring, burde der ikke være problemer i at tilføje æg som en fast del af diæten.
At koge æggehviden hjælper med at undgå evt. fordøjelsesproblemer ... men det meste af ernæringen går tabt. Så giv dem rå, hvis du kan.
Forårsager fodring af æggehvider biotinmangel hos hunde?
Æggehvider indeholder avidin, som er et biotin-bindende protein (blokerer for optagelsen). Biotin er et af B-vitaminerne. Det er vigtigt for din hunds cellulære vækst, fedtsyremetabolisme og for hud og pels.
Imidlertid er biotinmangel ganske sjælden. Og hunden skal spise rigtig mange æg om dagen/ugen før en biotin-mangel kan opstå.
Æggeblommer indeholder meget biotin – og så længe du fodrer hele ægget, er der få bekymringer. Når din hund får en komplet frisk diæt, er der også andre gode kilder til biotin i diæten. Fx er leveren er en særlig god kilde.
Risiko for salmonella?
Din hund er faktisk ganske god til at håndtere bakterierne i rå fødevarer, da den jo har en syreholdig mave.
Men der er et par ting, du bør overveje, når du vælger dine æg:
Sundheden for den æglæggende høne er vigtig. Det helt optimale er at fodre din hund med æg fra økologiske fritgående høns.
Når du benytter æg af god kvalitet sammen med korrekt opbevaring og holder æggene kølige, holder du også bakterier på et håndterbart niveau. Generelt er der meget lidt salmonella i Danmark.
Fodring af hele æg ... glem ikke skallen
Når du fodrer din hund med et HELT æg inkluderer det også æggeskallen. Skallerne er værdifulde for hunde, der f.eks. har svært ved at spise knogler, da de er en god kilde til kalcium.
Du kan også knuse æggeskallerne i en kværn / morter, så du får et fint kalkpulver, som kan strøs hen over maden.
Opsummering
Æg er rimelig billige, lette at få fat på og en fremragende ernæringskilde til din hund. De samlede sundhedsmæssige fordele ved æg opvejer bestemt risiciene. Optimalt ... køb dine æg fra en lokal økologisk landmand. Og ved at fodre hele æg, vil du modvirke enhver mulig skadelig ubalance.
Så prøv at fodre din hund et par æg om ugen – og se forskellen bl.a. i hud og pels. Giv evt. ægget helt – så hunden selv skal arbejde lidt for at knække det.
Svar
som kommentar til af Signe Haue
Svar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.